Januar: Aksel Larsen dør. Frederik IX dør. Dronning Margrethe udråbes på Christiansborg Slot. J.O. Krag underskriver EF-traktaten. Marts: Skolepligten udvides fra 7 til 9 år. April: Politiet ransager Mogens Glistrups kontor i Skindergade. Juni: Terroristgruppen Baader-Meinhof arresteres i Tyskland. Dronning Ingrid indvier Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Juli: Den første danske Nordsøolie bringes i land. August: Mogens Glistrup stifter Fremskridtspartiet. September: Det nye universitetscenter RUC ved Roskilde starter med 700 studenter. Palæstinensisk terroraktion mod israelske sportsfolk ved olympiaden i München. Folketinget vedtager Danmarks indtræden i EF med 141 stemmer for og 34 imod. Norsk nej til EF ved folkeafstemning. Oktober: Flertal for dansk medlemskab af EF ved folkeafstemning i Danmark. J.O. Krag indgiver sin afskedsbegæring. Som hans efterfølger udpeges Anker Jørgensen til statsminister og partiformand. EF-forhandlinger om de danske landbrugspriser begynder i Bruxelles. De første 10 piger tiltræder på Flådestation Frederikshavn for at blive uddannet som flådekonstabler. Vietnam-tribunalet dømmer USA skyldig i folkemord. November: Dronning Margrethe holder sin første pressekonference. Grindstedværket får tilladelse til dumping af 25.000 tons kemikaleaffald om året ud for Helgoland. A.C. Normann stemmes ud af Folketinget med 88 stemmer for og 70 imod. Plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik nedlægger arbejdet. December: Nixon giver ordre til genoptagelse af bombardementerne af Nordvietnam. |